Økonomi

Efterskole er all inclusive hjem, skole, mad og venner. Det lyder som en dyr ferie - hver dag. Men bare rolig. Vi har gjort det økonomiske overskueligt, også selvom du ikke spiser din morgenmad med guldske. Vi har plads til hele 142 elever nogenlunde ligeligt fordelt mellem drenge, piger, 9. og 10. klasse. 

Hvad koster det?

Du får støtte fra starten, når du vælger at tage på efterskole. Den pris, du skal betale, afhænger af dine forældres indkomst. Prisen uden elevstøtte i 2024/2025 ligger på 2760,- kr. pr uge i 42 uger - og 2845,- kr. pr. uge i 2025/2026. Udregn din pris og læs mere om muligheden for støtte, rabat og venteliste her på siden. Du er også altid velkommen til at kontakte kontoret, hvis du har spørgsmål.

Lokal efterskolestøtte

Efterskolerne har en pulje til dem, der har svært ved at finde pengene til et efterskoleophold eller har haft en nedgang i indkomsten. Udfyld ansøgningsskemaet her, hvis det er dig. Ansøgningen sendes til os, da det er os lokalt, som udlodder støtten - deraf navnet. 

Ansøgning

Søskenderabat

Som brødre vi dele. Tager du din bror eller søster med på efterskole på samme tid, giver vi din familie 10.000 kr i rabat for sorg og savn - eller glæde.  

Venteliste

Det koster 100 kr. at tilmelde sig hvert skoleår. Har vi ikke plads netop nu, sætter vi dig selvfølgelig på ventelisten. Selvom du er langt nede på ventelisten - så fortvivl ej! Mange vælger nemlig at tilmelde sig flere efterskoler. I efteråret betaler alle, der ønsker at gå på skolen det kommende år et indmeldelsesgebyr på 2500 kr og i maj første rate, så vi kan få sat det endelige elevhold. Se på linket nedenfor om vi har plads på skolen.

Se her

"Pengene er godt givet ud"

"Vi sendte vores børn på efterskole, fordi vi selv har været afsted og har mærket det liv, som efterskole giver både fagligt og socialt. Pengene er godt givet ud! Hvor folkeskolen ikke kan nå, giver efterskolen en anderledes indlæring, hvor man favner alle. De unge mennesker bliver styrket i troen, og de danner venskaber for livet."

Rita - forælder til 3 elever der har gået på SE