Mekanikerlinjen

Er værkstedet dit andet hjem?

Har du benzin i blodet, olie i knæene og efterbrænder i måsen? Er du vild med fart og følelsen af at få maskiner til at køre? Så kom med i værkstedet. Her bliver gamle vrag til nye biler, som du selv får lov at smadre igen i kapløb på vores egen bane.

Hos os er værkstedet ikke kun hjem for momentnøgler og startkabler. Her er der plads til alle, der kan lide at få olie under neglene.

Skills

Fartglæde

85%

Sorte negle

100%

Skønsang

2%

Svejsning

65%

Fra ide til virkelighed

I værkstedet kan alt lade sig gøre, når vi får ideer og løser mekaniske udfordringer med et smil.

Læs mere

I værkstedet kan dine drømme blive til virkelighed. Du får lov til at renovere din gamle traktor, knallert eller 3 hjulede cykel - eller hvad du ellers har i gemmeren. Vi giver dig et paragraf 17 kursus, så du vil kunne benytte og betjene grejet på værkstedet korrekt. Her er det dig og dine projekter, det handler om. Vil du bygge en rumraket, så prøver vi! Har du ingen ide om, hvordan det hele fungerer, så hjælper vi også hinanden med det.

Luk

Respekt, værkstedshumor og slyngelstue

Kom med i fællesskabet hvor vi alle er forskellige - men ligner hinanden på trods.

Læs mere

Her er det fællesskabet, der gør, at tingene sker. Vi har alle forskellige kompetencer og sætter en ære i at lære af og med hinanden. I værkstedet må du komme, som den du er og få beskidte fingre i et respektfuldt miljø. Værkstedet og slyngelstuen er selvfølgelig altid åbent i fritiden, så du kan arbejde på dine projekter, lige når du har lyst.

Luk

Unge mænd i gamle biler

Vi går fra skot til godt, når vi ombygger gamle biler til folkeræsere.

Læs mere

Lige bag værkstedet har vi vores helt egen bane. Her kører vi med alt fra scootere til den folkeræser, du selv har ombygget. Du vil derfor komme til at arbejde med motor, bremser, el, opbygning af bilen og få en grundig indføring i livet som bilist. Værkstedet har hele fire lifte og alt i værktøj til din rådighed. Vigtigst af alt så skal der fart over feltet, når vi afprøver vores nye maskiner i mudderet!

Luk

Ud af værkstedet

Vi tager ud og besøger andre pilfingre og håndværkere, der ligner os. For at blive klogere og lære nyt sammen.

Læs mere

På linjedagene drager vi ud i landet og besøger virksomheder eller steder, der har relevans for mekanikere og andre pilfingre. Det kunne være en traktortrækker, en vindmølle, en lastbil-redningsstation, driftbiler i arbejde, reservedelslager eller et uddannelsessted inden for teknikområdet. Vi skal mest af alt lade os inspirere - måske får vi gode ideer til vores egne projekter?

Luk

På linjedag med mekaniker-holdet

Vi pakker svensknøglen og drager ud i landet for at uddele beskidte highfives til hårdarbejdende typer. 

Læs mere

Vi skal ud i landet sammen og lære nyt, se nye sider af mekanikken og sætte vores evner i spil. Kort sagt skal vi have "en på opleveren", så vi får fælles oplevelser at bygge videre på i linjefagstimerne, når vi vender hjem. Der vil både være tid til nørderi, fordybelse, frisk luft og mekanik.

Luk

Ofte stillede spørgsmål

Hvad lærer man på Mekanikerlinjen?

På Mekanikerlinjen lærer du praktisk mekanik, hvor du arbejder med motorer, køretøjer og tekniske udfordringer. Du får mulighed for at renovere og ombygge din bil og traktor samt lære om mekaniske systemer som motorer, el og bremser. Derudover vil du få undervisning i svejsning og brug af vores professionelle værktøj.

Arbejder vi med rigtige motorer og køretøjer?

Ja, på Mekanikerlinjen arbejder vi med rigtige motorer og køretøjer. Vi skruer blandt andet løs i diverse forskellige ATV’er, gokarts og havetraktorer. Du får mulighed for at arbejde på alt fra gamle traktorer og knallerter til biler, som du selv ombygger og som vi tester på vores egen bane.

Skal man have erfaring med mekanik i forvejen?

Nej, det er ikke nødvendigt at have erfaring med mekanik i forvejen. Linjen er for alle, uanset dit niveau. Vi tilpasser undervisningen, så alle kan lære og udvikle deres færdigheder, uanset om du er nybegynder eller allerede har rodet rundt under motorhjelmen, i knallertens motor eller skilt dine forældres røremaskine og printer fra hinanden for at se motoren.

Kan linjen hjælpe, hvis man vil være mekaniker senere?

Ja, Mekanikerlinjen giver et solidt grundlag for en karriere som mekaniker. Du vil få praktisk erfaring med mekaniske opgaver og et godt kendskab til de værktøjer og teknikker, som mange mekanikere bruger.

Hvad er det fedeste projekt eleverne arbejder med?

Et af de fedeste projekter på Mekanikerlinjen er at ombygge gamle biler, som vi prøvekører på vores egen bane. Det er et af vores fedeste projekter, der involverer alt fra motorarbejde til opbygning af bilen og testkørsel på banen, hvilket giver dig både en fantastisk praktisk erfaring og sus i maven, når bilen flyver gennem banen.

Hvor meget fylder linjefaget i hverdagen?

Linjefaget fylder en stor del af din hverdag, da det er et praktisk fag. Du vil have mange timer i værkstedet, hvor du arbejder på projekter og lærer nye færdigheder. Der er også mulighed for at arbejde i fritiden på projekter.

Hvordan kommer vores kristne værdier til udtryk i hverdagen?

De kristne værdier kommer til udtryk gennem fællesskabet og respekt i værkstedet. Vi arbejder i et miljø, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og støtter op om hinandens udvikling og tro. Værdier som ansvar, samarbejde og respekt for andre er en del af den daglige kultur på linjen.

Jens Bertelsen

Pedel

Jens har skruet hænderne rigtigt på, både når det gælder i værkstedet eller som pedel rundt på skolen. 

Skills

Fiks på fingrene

100%

Hækling

7%

Racerkører

74%

Jens Kristian Plougmann

Linjelærer

Har du brug for et kram eller en opmuntrende kommentar, så får du dem her. Han er uddannet mekaniker med speciale i mennesker og kæmper for drengerøve, perfekt stegte bøffer og elsker snakkene om det, der virkelig betyder noget.

Skills

Motorglæde

85%

Oliefrie hænder

12%

Jesusmand

100%