Musiklinjen

Fyld dit skema med musik

Er du typen, der synger i badet eller glemmer tiden, når du sidder med din guitar? Kan du finde soundtracket til enhver situation, eller ønsker du bare at blive bedre på dit instrument? Hit the road, Jack, og kom med på musiklinjen! Om du er nybegynder eller et musikalsk geni, så er der plads til dig her.

Vi dykker helt ned i musikkens univers med alle dens lyde, genrer og følelser. Simpelthen fordi vi ikke kan lade vær.
  

Skills

Rytme

100%

Ordenssans

8%

Lipsync

75%

Guitarsolo

63%

Noder og hørelære

Musik er mere end ord og har sit helt eget sprog. Lær at læse noder og lytte til musikkens mange elementer.

Læs mere

For at blive bedre til at spille sammen har vi I begyndelsen af året et spændende forløb med teoriundervisning. Det giver os et fælles sprog for musikken, så du ved, hvad det betyder, når dine medmusikanter råber: “crescendo!”, “En oktav op, tak!” og “gå til outro”. Teorien kan hjælpe dig til at forstå dit instrument bedre. Undervisningen foregår niveaudelt, så vi udfordrer dig bedst muligt.

Luk

Øvelse gør musikalsk mester

Grib mikrofonen, hit the drums eller udforsk et helt nyt instrument på dit personlige niveau.

Læs mere

I begyndelsen af året bruger vi tid på at finde præcis dit niveau og hjælper dig med at sætte dig musikalske mål. Det kan f.eks. være, at du får nogle lektioner i bas, klaver eller trommer. Ofte spiller vi i bands, for her får musikken virkelig lov til at flyde. Vi arbejder med rotationssammenspil, hvor alle spiller alle instrumenter - så kan du nemlig lære det! Nogle gange spiller vi efter genrer som rock, funk, blues, reggae og andre gange over et bestemt tema.

Luk

Jazz, pop, rock!

Hvor stammer musikken egentligt fra? Vi undersøger musikhistorien og finder svar.

Hvem opfandt jazzen? Er blues en sindsstemning? Har techno en form? Et par gange eller tre i løbet af året får du små dryp af musikkens historie. Det kan fx være, at vi gennemgår rockens eller jazzens historie – eller noget helt tredje.

Historien og musikkulturen skal give dig forståelse for, hvor musikken kommer fra, så du kan blive ekspert i at kende genrerne fra hinanden. 

"Linjen er perfekt"

"Jeg har lært at spille lidt guitar og læse akkorder på klaveret. Det har gjort, at jeg har kunne spille flere ting sammen med gruppen. Musiklinjen er perfekt, hvis du vil lære at spille nye instrumenter, at læse noder eller skabe nyt musik.”

Asta - 10. kl.

Linjedag med musiklinjen

Vi tager ud af huset og møder musik og musikere - til inspiration og fællesskab

Her skal vi lære nyt, se nye sider af musikken og sætte vores evner og egen musikalitet i spil. Kort sagt skal vi have "en på opleveren", så vi får fælles oplevelser at bygge videre på i linjefagstimerne, når vi vender hjem. Der vil både være tid til nørderi, sang, guitarsoloer og inspiration, men selvfølgelig også til hygge.

We will rock you!

Er du en ægte performer? Du kan synge i kor, give den gas til musicalen eller gå i lære som lydmand.

På musiklinjen arbejder vi løbende på spændende koncerttyper, der kan indeholde elementer af både kreativitet, drama og forskellig slags musik. Det er en fantastisk måde at arbejde med musik på! Ofte spiller vi vores musik for hinanden. Du kan også bruge dine evner til lovsangsaftener, gå i lære som lydmand eller stå i spidsen når musical-ugen løber af stablen.

Afspil video

SE vandt Zoom

Hvert år deltager vi så vidt muligt i Zoom-bandkonkurrencen, hvor man selv skal danne et band og sammen skrive og fremføre et nyt nummer. 

Sidste skoleår vandt en gruppe elever fra SE med sangen: Når jeg falder fra dig

Zoom er bl.a. tidligere vundet af Andreas kendt fra X-factorgruppen Place on Earth.

"Noget helt særligt"

"Noget jeg elsker ved musiklinjen er sammenholdet, og det med at kunne spille et helt nummer sammen. Du behøver ikke være sindssyg god til noget, for alle prøver at være nybegynder på et instrument. Det er der bare noget særligt over.” 

Ida Marie - 9. kl.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad laver man på Musiklinjen?

På Musiklinjen arbejder du med musik på mange forskellige måder. Du kommer til at spille i bands, synge, eksperimentere med genrer og udvikle dine musikalske færdigheder. Undervisningen tager udgangspunkt i dit niveau, og du får mulighed for både at lære nye instrumenter og blive bedre på dem, du allerede spiller. Vi gennemgår også musikhistorie og forståelse for forskellige stilarter, så du får en bred indsigt i musik.

Skal man kunne spille et instrument på forhånd?

Nej, det er ikke et krav. Musiklinjen er for alle, både begyndere og øvede. I starten af året finder vi dit niveau og hjælper dig med at sætte mål, så du kan udvikle dig. Du får mulighed for at prøve forskellige instrumenter som fx guitar, klaver eller trommer, og hvis din indre forsanger brænder for at stå frem, kan du også prøve kræfter som en rigtig vokalist.

Spiller vi koncerter i løbet af året?

Ja, koncerter er en vigtig del af Musiklinjen. I løbet af året arbejder vi frem mod forskellige optrædener, hvor du får mulighed for at stå på scenen. Det kan være alt fra mindre koncerter til større shows og musical, hvor musik, performance og fællesskab går op i en højere enhed.

Kan man både synge og spille i band?

Ja, på Musiklinjen arbejder vi meget med sammenspil i bands. Her kan du både synge og spille, og du får ofte mulighed for at prøve flere roller. Vi arbejder med rotationssammenspil, så du kan udvikle dig bredt og lære nye sider af musikken at kende.

Hvordan arbejder vi med musik og det kristne fællesskab?

Vores kristne værdier og fællesskab er en stor del af Musiklinjen. Når vi spiller sammen i bands og arbejder med projekter, lærer vi at lytte til hinanden og skabe noget i fællesskab. Musikken bliver et samlingspunkt, hvor der er plads til både udvikling, tro, kreativitet og gode oplevelser sammen, både i undervisningen og på ture ud af huset.

Arnbjørn M. Stærmose

Linjelærer

Han sidder for det meste med en guitar, bare for sjov, sikkert fordi han tidligere har spillet i band. Han er uddannet i musikvidenskab på universitetet og kæmper dagligt for at lære alle sine børn at spille på alverdens instrumenter.

Skills

Rockstar

100%

Koklokke

47%

Pædagogik

81%

Daniel Eichenwald

Linjelærer

Multikunstneren som spiller på det meste, og elsker at nørde musik - alt fra rap til klassisk klarinet. Daniel elsker at skabe musik sammen med elever, og få dig helt ud over scenekanten.

Skills

Musikglæde

100%

Sækkepibe

13%

Bandledelse

95%